Opdateret: 1. aug.

Østre Landsret afsagde med 9 dages mellemrum i starten af juni to interessante domme af henholdsvis 6. og 15. juni 2023 om påståede debitorers erstatningsansvar overfor et leasingselskab, efter at debitorerne havde været udsat for identitetstyveri.

Begge domme udspringer af det samme sagskompleks, hvor ARK har bistået to forsikringsselskaber i forhold til spørgsmålet om et leasingselskabs krav på dækning under panthaverdeklaration F for en lang række bortkomne biler i forbindelse med, at en underleverandør begik et organiseret bedrageri overfor leasingselskabet.

Dette sagskompleks blev afgjort ved henholdsvis Vestre Landsrets dom af 9. november 2022 og Retten i Glostrups dom af 10. februar 2023. Sidstnævnte dom blev anket til Østre Landsret, men anken er efterfølgende blevet hævet. Se omtale af begge domme her:

Vestre Landsrets dom af 9. november 2022

Retten i Glostrups dom af 10. februar 2023

Omstændighederne i Østre Landsrets domme af 6. og 15. juni 2023

Som angivet, så udsprang de to landsretssager af et kompleks, hvor et leasingselskab blev bedraget af en underleverandør/et andet leasingselskab. Metoden for bedrageriet blev afdækket særligt i Retten i Glostrups dom af 14. februar 2022.

Således foregik bedrageriet ved, at leasingselskab A tilbød en bil til leasingselskab B med en tilhørende leasingkontrakt vedrørende en specifik leasingtager. Leasingselskab B købte herefter bilen af leasingselskab A og modtog samtidig kontrakten med leasingtager. Imidlertid havde de angivne leasingtagere enten været udsat for identitetstyveri, eller også havde de underskrevet en leasingaftale under trussel eller mod betaling af et mindre beløb. Ingen af leasingtagerne havde nogensinde havde set eller fået udleveret de pågældende biler, der blev indregistreret, og forsvandt kort herefter. En bil blev fundet udbrændt på en motorvej, i Danmark, mens andre biler efterfølgende er identificeret i Litauen, Rumænien og Serbien.

Leasingselskab B anlagde – sideløbende med sagerne mod forsikringsselskaberne - sag mod de individuelle påståede leasingtagere, herunder fire bulgarske statsborgere, hvis åbenlyst falske papirer var lagt til grund for indgåelsen af leasingtalerne. I hovedparten af sagerne blev der afsagt udeblivelsesdomme over "leasingtagerne", herunder de 4 bulgarske statsborgere, som ikke kunne findes, og de "leasingtagere", der efterfølgende mødte i fogedretten kunne ikke betale. Imidlertid gjorde 3 "leasingtagere" indsigelse mod kravene, og to af sagerne er således nu afgjort ved landsrettens domme.

I sagen afgjort af Østre Landsret den 6.. juni 2023 (dommen er optrykt i U2023.4066Ø) var omstændighederne det, at "leasingtager" (LT), der boede i Odense, i september 2019 blev udsat for identitetstyveri, som blev anmeldt til tyveriet. Kort tid herefter, blev hans navn og kørekort anvendt til indgåelse af en falsk leasingaftale med leasingselskab B, og han modtog i sin e-Boks oplysning om, at han var indregistreret som bruger af bilen samt opkrævning fra leasingselskab B. Han modtog tillige den 18. november 2019 en parkeringsbøde fra Københavns Kommune af 1. november 2019. Bilen blev stoppet af politiet medio november 2019 med tre personer i. Da bilen ikke var efterlyst foretog politiet sig ikke yderligere. Herefter blev bilen fundet udbrændt på en motorvej ved København den 27. november 2019.

Byretten fandt det bevist, at LT havde været udsat for identitetstyveri, og at han intet havde at gøre med leasingaftalen. Imidlertid fandt byretten, at LT burde have reageret, da han i e-Boks fik oplysning om, at han var indregistreret til bilen samt da han modtog opkrævninger fra leasingselskabet, hvorved bilen kunne være blevet efterlyst og beslaglagt af politiet, da bilen blev standset ved København. Herefter fandtes LT af byretten erstatningsansvarlig overfor leasingselskab B, og han blev pålagt at betale den fulde kontraktydelse under leasingkontrakten.

Landsretten frifandt LT. Landsretten lagde som byretten til grund, at leasingaftalen var falsk, og at LT intet havde haft med aftalen at gøre, hvorfor han ikke var bundet af kontrakten. Herefter angav landsretten, at der ikke var oplyst omstændigheder, som kunne begrunde, at LT var erstatningsansvarlig overfor leasingselskabet, som følge af manglende reaktion på leasingselskabets faktura af 30. oktober 2019 og parkeringsafgiften af 18. november 2019, før bilen brændte den 27. november 2019.

I sagen afgjort af Østre Landsret den 15. juni 2023 havde leasingtager (LT) tillige været udsat for identitetstyveri. Kopi af hans pas og falske lønsedler blev fremsendt til leasingselskab B som dokumentation for indgåelse af leasingaftale af 26. november 2019.

Byretten dømte også LT i denne sag med henvisning til, at LT, der på tidspunktet var uden fast folkeregisteradresse, havde undladt at reagere på opkrævninger fra leasingselskab B, hvorved han fandtes erstatningsansvarlig for det fulde restbeløb under leasingaftalen.

Landsretten anførte indledningsvis i præmisserne, at det var uoplyst, hvem hos leasingselskab B, der kontrollerede dokumenterne fremsendt vedrørende leasingaftalen og konkluderede (i øvrigt tilsvarende Retten i Glostrup i dommen af 14. februar 2023), at underskriften på leasingaftalen var åbenbart falsk. Derfor fandt landsretten (på linje med byretten) at LT ikke var bundet af aftalen.

Herefter fremhævede landsretten, at leasingaftalen ikke var indgået ved anvendelse af NemID, hvorfor Højesterets domme i U2019..1192 og U2019.1197 om hæftelse for lån optaget ved misbrug af skyldners ID ikke kunne finde anvendelse på den foreliggende sag. Der var herefter ikke grundlag for "undtagelsesvist at anse LT for forpligtet uanset 3. mands anvendelse af falsk underskrift".

Landsretten angav afslutningsvis, at LT ikke i øvrigt havde "forholdt sig på en måde, som efter almindelige erstatningsregler er ansvarspådragende i relation til det tab A leasing måtte have lidt ved tredjemands svigagtige forhold".

Kommentar

Efter i en årrække at have beskæftiget sig med dette sagskompleks, er det et tilfredsstillende og rimeligt resultat, som landsretten nåede frem til i begge sager. Bege de involverede "leasingtagere" havde været udsat for identitetstyveri, og leasingselskab B's kontrolprocedure var – som også fremhævet i landsrettens dom af 15. juni 2023 – klart utilstrækkelig. Så meget desto mere må det kræve betydelig passivitet eller undladelse af at forholde sig til de meddelelser, som man modtager i e-Boks, før man kan blive fundet erstatningsansvarlig overfor en kreditor, som man aldrig har indgået en aftale med. Landsrettens resultat i begge domme er dermed både rigtigt og rimeligt-

Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, at byretten i begge sager havde fundet det bevist, at leasingaftalerne var falske, men alligevel dømtes "leasingtagerne" for den fulde kontraktydelse under leasingaftalerne (positiv opfyldelsesinteresse) på et erstatningsretligt grundlag, muligvis fordi "leasingtagernes" advokater ikke i tilstrækkeligt omfang havde haft fokus på dette spørgsmål.

Hvis domfældelse på dette grundlag skulle have fundet sted, skulle det naturligvis alene have været på basis af leasingselskab B's direkte tab, det vil sige selve bilens værdi på skadetidspunktet/bortkomsttidspunktet, som udgjorde mellem 1/3 og ½ af opgørelsen af leasingafttalerne (restværdi, gebyrer og ydelser i leasingperioden).

Østre Landsrets dom af 6. juni 2023

Østre Landsrets dom af 15. juni 2023

Originally published 7 July 2023

The content of this article is intended to provide a general guide to the subject matter. Specialist advice should be sought about your specific circumstances.